Skydning med jordraket

Hvis der skal etableres elkabler, vandledninger, Micro kabler, fiberrør eller lignende ind i jeres hus eller bygning, så kan Bække Entreprenørforretning være behjælpelig. Brugen af skydning med jordraket er særdeles anvendeligt til steder, hvor underlaget ikke må ødelægges.

Når der skydes med jordraket, så skydes jordraketten igennem jorden ved hjælp af trykluft, og den har en rækkevidde på op til 20 meter. Det hele foregår under jorden, og det betyder, at brugen af jordraket er perfekt til boringer på steder, hvor opgravning vil være til gene. Det kan være i haver eller på mindre veje.
Metoden virker på den måde, at der opstår vibrationer fra rakettens hoved, når den afskydes. De vibrationer fortrænger jorden, og dermed kan jordraketten bevæge sig frem mod det ønskede mål.

Fordele ved brug af jordraket

Der er mange fordele ved at benytte sig af denne metode. Den største fordel er, at man ved skydning med jordraket undgår opgravninger. Opgravninger kan være til gene for mange. Det kan både ødelægge en have, men det kan også være til stor gene, hvis der er opgravninger i trafikken.

Når vi skal rådgive vores kunder om, hvad der er mest økonomisk, og hvilket gravearbejde, der egner sig, tager vi altid ud på stedet, for at se på opgaven. Dermed har vi et rigtig godt indblik i opgaven, og det vil sikre en optimal dialog med vores kunder.

Hos Bække Entreprenørforretning er vi altså grundige, og vi har stor erfaring med jordraketter, og vi kan derfor vejlede jer om, hvad der vil passe bedst til jeres projekt. Kontakt os for et uforpligtende tilbud på enten 40179598 eller info@baekke-ent.dk.